Seneste position
Faaborg Yacht Service
55°10′35″N   
10°11′21″Ø
Opdateret 24.8.2018

Seneste nyt fra båden

Logbogen

Falsled - Faaborg Yacht Service (onsdag) d. 22. august 2018
Båden taget på land i Falsled og kørt til Faaborg Yacht Service, hvor den bliver stående indtil næste forår. Der er lavet aftale om udskiftning af teakdækket i løbet af efteråret/vinteren. Vi glæder os allerede til at hente den igen med et nyt teakdæk. På ’gensyn’ til næste forår.

skrevet d. 22-08-2018 af Martin Leo Hansen 

Billeder

Mittellandkanalen - Kolding

Seneste rejsebrev

Rejsebrev 104 Mittellandkanalen - Kolding
Mittellandkanalen 27/07/2018 – Kolding 04/08/2018
Det er en meget underlig følelse at skrive dette sidste rejsebrev - i hvert fald det sidste i denne omgang. Vi plejer at opholde os i Nausikaa, når vi skriver, men nu sidder vi hjemme på kontoret i vort hus, og det er ikke klukken fra vandet eller vindens susen i masten, vi kan høre, men børnebørnene, der leger med Lego inde i stuen. Forhåbentlig lykkes det at komme i det rette ”mood”, for vi vil gerne have rejsebrevet skrevet, mens vi stadig har oplevelserne i kroppen.
Varmen er jo næsten den samme, som da vi sejlede fra Anderten Slusen på Mittellandkanal. Vi startede også den morgen tidligt, hvor varmen var lettest at holde ud – faktisk har vi haft mange virkelig dejlige morgener på turen! Vi skulle nu finde ind på den sidste kanal, Elbe-Seiten Kanalen, og det var igen nemt; udfletningen er i nærheden af Braunschweig. Vi havde fået at vide, at Mittellandkanalen er kedelig og ensformig, og det syntes vi ikke, var så slemt. Men den nye kanal! Bred, lige, meget lidt at se på af landskaberne, ikke megen trafik, så det var ret dræbende i heden. Hen mod aften stoppede vi ved Bad Bodenteich, et fint overnatningssted ved en lille by. Der var ikke mange valgmuligheder, hvilket betød, at den lange kaj endte med at blive helt belagt, både af flodpramme og lystbåde. Det var helt hyggeligt med lidt selskab.
Alle var tidligt af sted næste morgen, og vi havde ganske kort til Sluse Uelzen, hvor vi skulle sænkes hele 23 m. Det gik fint og uden særlig ventetid. Næste slusning var vi ret spændte på, for det var Schiffshebewerk Lüneburg, hvor vi skulle sænkes 38 m ved at sejle ind i en form for elevator. Da vi ankom, blev vi bedt om at vente, til vi blev kaldt. Snart kom der en stor flodpram, og vi fik at vide, vi kunne sejle ind efter ham. Mens vi nærmede os, blev vi bedt om at stoppe, for den ville nu bakke ud? Det viste sig, at en meget stor pram var blevet skubbet ind i hejseværket, og bag ved den skulle vi ligge. Det så snert ud, og vi blev bedt om at rykke ½ m frem, hvilket lige akkurat kunne lade sig gøre. Vi fortøjede langskibs ved en flydebro på langs i ”karret”. Da vi kunne puste lidt ud, kom vi til at se en hel masse mennesker stå og kigge på sceneriet – og det er helt forståeligt, det er en publikumsmangnet, for hvor var det en fantastisk oplevelse. Sikke store kræfter, der skal til for at flytte rundt på de mange tons. Det gik stille og roligt, og var nemt og yderst behageligt. Den store pram havde en lille motor, så den selv kunne sejle ud, og snart var vi igen på vej.
Lauenburg ligger kun 3 km oppe ad Elben fra, hvor kanalen munder ud i floden, så det var vort mål for aftenen og natten. Der var meldt regn og torden, og vi kunne se, det trak sammen, mens vi nærmede os byen. Vi blev hyggeligt modtaget i marinaen af en dansker, og vi kom på plads, før det begyndte at blæse og regne; der var en ordentlig gang lyn og torden, og folk gik dårligt nok i læ for det – man havde set frem til det. Vi var trætte, så de halvhjertede planer om at gå op i byen og spise blev hurtigt skrinlagt. Vi spiste ombord, og kunne sidde og se motorbåde i stort tal komme fra Elbe-Lübeck kanalen for at få en plads i marinaen – de var blevet meget våde...
Lauenburg burde vi nok have set lidt på, men vi sejlede næste morgen, for nu ville vi bare gerne hjem. Endnu en sluse skulle forceres før Hamburg, nemlig Geesthacht, og vi havde ikke lige heldet med os der. Slusen stod ellers åben, da vi nærmede os, og der var god plads, men porten gik for, inden vi nåede derhen, så vi måtte liste over til ventepontonen, hvor det på et skilt fremgik, at slusen skulle kontaktes telefonisk, og ikke over VHF’en som der ellers stod i bogen. Nå, man kan ikke vinde hver gang. Efter ca. 40 min. fik vi lov at komme ind, og efter et lille hop på 3 m, kunne vi sejle ud i den del af Elben, der har tidevand. Det gik fint mod Hamburg i medstrøm, men vi kom naturligvis til at mærke modstrømmen den sidste times tid på grund af ventetiden ved slusen.
Det var søndag, og det mærkede vi i Hamburg på det væld af turbåde, udflugtsbåde, lystbåde, motor- og speedbåde, lodsbåde, slæbebåde og store coastere og containerskibe, der sejlede omkring os i alle retniger. Det gav nogle bølger, der var helt umulige at sejle i, så vi var ikke længe om at bestemme os for ikke at sejle ind i Hamburg Cityhafen, men fortsatte ud til Wedel, en kæmpestor marina, hvor vi kunne tanke diesel og få en fredelig nat. En tur i land fristede os til at blive siddende på marinaens restaurant og bestille en dejlig fiskeret til aftensmad. Det var stadig varmt, men det føltes lidt mindre trykkende end på kanalerne.
Næste morgen sejlede vi tidligt ud for at udnytte medstrømmen; vi ville til Brunsbüttel. Det blev en smuk og fredelig tur i modsætning til gårsdagens kaos. Det gik nemt og hurtigt gennem slusen, og vi oplevede at få en plads ved broen – ret usædvanligt i den havn. Naturligvis kom der et par både udenpå, før vi fik set os om, men vi havde alle planer om tidlig afgang, så det var kun hyggeligt. Det var et rart gensyn med byen og stemningen tæt på slusen med de store skibe. Vi fik provianteret til de sidste dage; bl.a. kom der nogle flasker med ”bobler” i kurven, for vi ville gerne ruste os lidt til vores hjemkomst, hvor vi nok fornemmede, der var lidt i gære.
Vi var nu så vidt, at vi kunne lave en aftale med Jakob & Co., der var på sejlerferie i det sydfynske i deres X40, Pax, om at mødes. Turen gennem Kielerkanalen var helt, som vi husker den. Skipper polerede, og skipperinden gjorde rent om læ. Men den specielle hængefærge ved Rendsburg var væk! Det viste sig, den var blevet påsejlet og ødelagt, men vi har læst, den vil blive genopbygget. Der var ventetid ved Holtenau, for den gamle sluse var ”ausser betrieb”, men vi nåede da til den lille havn tæt på slusen allerede ved 17 tiden. I Holtenau fik vi en plads ved broen, og der var rigtig feriestemning langs kysten med de mange cafeer.
Vi sejlede mod Sønderborg næste morgen, blev overrasket af en jævn vind lige i næsen, men den flovede forholdsvis hurtigt, og vi kunne holde en god fart. Det var en særlig følelse, da skipper tog gæsteflaget ned – vi har sejlet med gæsteflag uafbrudt nu i over 11 år! Vi nød turen, og kom så betids, at vi kunne få en plads i marinaen i Sønderborg. Det er jo stadig ferie, så pladserne bliver besat tidligt. Der skulle lige købes ind til et sammenskudsgilde på Bågø næste dag, og vi fik også købt ind til en særlig god middag ombord – vores sidste på denne tur! Båden blev vasket – i hvert fald så meget, som vi kunne tillade os i en fremmed havn i denne tørke. Nogle steder er det forbudt, forståeligt nok. Men hvor Nausikaa dog trængte til en ordentlig omgang, så det var dejligt at få gjort.
Vi kom til Chr. X. Bro om morgenen, netop som den lukkede ned, men hvad gør det? Vi har passeret mange hundrede broer siden Port Saint Louis, og denne kunne vi også bare sejle under – lidt sjovt...
Turen gennem Als Sund har vi altid holdt af, og bortset fra den manglende grønne farve, var den lige så smuk som altid. Men ingen af os følte, det var så længe siden, vi havde været her. Det overraskede os lidt, men tid er jo en sær størrelse.
Det var et stort øjeblik, da vi fik øje på hinanden (Pax og Nausikaa) mellem Bågø og Assens. Børnene vinkede, hoppede og dansede på dækket; det var en velkomst! Vi fulgtes ad ind i havnen, og var begge heldige at få en plads. Bågø havn ligner slet ikke sig selv fra den gang, vi sidst så den. Den er udbygget, og der er fine faciliteter.
Gensynsglæden var stor, og vi havde nogle skønne timer sammen. Gik en tur op i byen, som godt nok er noget mere stille nu, end da vi i sin tid kom der. Tilbage på havnen fik vi stablet en rigtig dejlig middag på benene, som vi hyggede os med på Nausikaa, da vi lå tættest på land, hvor Jakobs grill var i gang. Fantastisk aften!
Det var svært at sove, for der var mange tanker, der trængte sig på i forhold til, at vi nu var hjemme.
Næste formiddag besluttede vi at afsejle kl. 10 og spise frokost i Fænøsund. Pax kastede anker, men ret hurtigt så vi, at vi drev. Heldigvis var der nogle søde mennesker ved den ene bøje, der kaldte og sagde, de ville sejle snart, så vi var hurtige til at overtage bøjen. Herligt!
Så blev det hurtigt tid til at sejle de sidste 5 kvarter mod Kolding, hvor vi havde kundgjort, vi ville være kl. 15. Julie og Kasper sejlede med os, og det gav tanker om vores udtur, hvor vi også havde to børnebørn med, nemlig Marie-Louise og Christian. Det sluttede ligesom ringen, på en dejlig måde.
Vi var meget spændte på, hvor mange der ville være at tage imod os. Vi vidste om nogle stykker, der havde meldt deres ankomst, og flere havde spurgt, hvornår vi kom, så vi var godt klar over, det ikke ville gå helt upåagtet hen. Men det var overvældende at se – og høre – den flok, der stod og vinkede med dannebrogsflag og ønskede os velkommen hjem. Vi fortøjede langs kajen samme sted, som da vi sejlede ud, og nu begyndte så runden med udveksling af kærlige - og varme - gensynskram. Vi havde købt engangsbægre til boblerne, men der var sørget for anstændige glas, flere drikkevarer, sandwiches, muffins – ja, alt, hvad der hører sig til. Tusind tak til jer, der gav os så dejlig en hjemkomst! Det var stort i sin tid at sejle af sted med de mange gode ønsker. At komme hjem og blive modtaget som vi blev, er ubeskriveligt. Mange, mange tak!
Hvordan runder vi af? Det har på alle måder været en helt fantastisk tur med utallige oplevelser af enhver art. De allerfleste rigtigt gode, for vi har været forskånet for sygdom og uheld, hvilket vi er meget taknemmelige for. Vi har set de skønneste steder, mødt de dejligste mennesker, hvoraf nogle er blevet rigtig gode venner. Vi har haft besøg af familie og venner, så vi kunne dele vores oplevelser med andre, og det var også en stor glæde.
Vi har besøgt 16 lande og sejlet 19.600 sm. Vi bliver af og til spurgt om, hvad der var den bedste oplevelse, og det er umuligt for os at svare på. Der er fyldt godt op i mindekisten, og vi kan ikke fremhæve noget frem for andet. Bare sige, at det har været en fantastisk oplevelse og er gået helt, som vi kunne ønske os.
Vi vil gerne sige mange tak til alle jer, der har fulgt os. Både her på hjemmesiden, men også med hilsener, opringninger og besøg. Tak fordi, I har bakket os op og hjulpet os med at holde kontakten ved lige med det liv, vi har herhjemme. Tak for hjælp til de praktiske ting vedr. hus og have, kørsel til og fra lufthavne m.m.
Mange har givet os positiv respons på vores hjemmeside, tak for det. Men det ville ikke være muligt for os at have den uden Jakobs store indsats. Så mange tak, Jakob, både for driften af siden samt de gange, hvor der lige var en svipser med positionen!
Og hvad så nu? Tja... Nausikaa ligger i Nordhavnen, næsten på samme plads, hvor hun lå, før vi tog af sted. Nu skal hun gøres pænt i stand, for det har slidt på hende at være i solen og blive brugt så meget så længe. Både over og under dæk, så et større renoveringsprojekt forestår. Vi ved ikke, hvornår vi igen er sejlende, men håber da, vi kan komme på vandet til foråret, som vi plejer.
Der er også opgaver ved hus og have, der har måttet udsættes, mens vi har været væk, og som der nu skal tages fat på. Skipper er bl.a. ved at lægge nyt tag på huset. Og så skal vi nyde, at vi ikke er nødt til på forhånd at melde afbud til mærkedage hos familie og venner.
Men hvem ved? Det er ikke utænkeligt, Nausikaa igen skal på tur, og hjemmesiden vil leve videre, da der er mange informationer, andre kan have glæde af. Der er lige nogle hængepartier fra de sidste måneder i forhold til billeder og havneinformationer, men det får skipper styr på, efterhånden som tiden tillader det.
På gensyn!
Lev i nuet, få det bedste ud af dagen i dag! I morgen er en anden dag - i dag er her og nu, brug den!
Martin og Inge Lise
Nausikaa

skrevet d. 08-08-2018 af Inge Lise Lykke Hansen