Historien bag navnet Nausikaa

Odysseus hos faiakerme

Allerede så han i det fjerne Ithakas kystlinie, da hans fjende blandt guderne, Poseidon,fik øje på ham og slog hans båd i kvas. Tyve døgn drev han om på havet, indtil nymfen Leukothea hjalp ham ind til kysten af faiakernes ø, Scheria. Der sank han udmattet om i en olivenlund ved en flod.

Samme nat havde Athene sendt en drøm til den unge prinsesse, Nausikaa: hun måtte sørge for at vaske sit tøj, så alt var i orden, hun var jo nu i den giftefærdige alder. Den unge kongedatter har da vel været en 16-17 år. Om morgenen spurgte Nausikaa sin fader, om hun måtte få en vogn forspændt med flinke mulæsler til at transportere tøjet ned til floden, hvor man, som skik var, stampede tøjet rent i gruber i flodbunden. Faderen, der nok forstod, hvad der lå bag, lod som ingenting og gav sin tilladelse.

Nausikaa drog af sted med sine terner. Da de var færdige med vasken, gav pigerne sig til at spille bold, og en af dem kastede bolden forkert og gav et skrig fra sig. Derved vågnede Odysseus. Nøgen, som han var, vovede han sig ikke frem med det samme, men rev en stor gren af et oliventræ, og bag denne dukkede han nu op på stranden til pigernes forfærdelse. Kun Nausikaa holdt naturligvis stand.

Odysseus hilser hende ærbødigt, sammenligner hende med Artemis og priser den mand lykkelig, der skal hjemføre hende som sin brud. Uden at vide det, har han rørt ved fine strenge i pigens sind. Hun befaler nu sine terner at give ham mad og drikke, men først skal Odysseus have et bad i det ferske flodvand, og da han atter stiger op, sørger Athene for, at han kommer til at ligne den helt, han er, med brede skuldre og gyldne lokker.

Nausikaa var tydeligvis betaget af ham men tabte ikke et øjeblik sin stilling som prinsesse af syne. Hun viste Odysseus vej til kongen, Alkinoos' palads, hvor han blev modtaget som gæst, og under et stort gilde til hans ære fortæller han sine eventyr. Først om hvordan han kæmpede med kikonerne og mistede mange af sine mænd, dernæst om sine oplevelser med de mærkelige lotosspisere. Hans svende spiste af denne plante (lotos - en plante man vist ikke skal søge i den botaniske verden), og de, der gjorde det, glemte deres eget fædreland. Odysseus måtte lade dem bringe om bord med magt.