Nyheder fra 2012

Her kan du læse nyheder fra Nausikaa.

Problemer med opdateringen af hjemmesiden
Vi har lidt problemer med opdatering af hjemmesiden. På grund af problemer med en computer er vi ikke i stand til at redigere billeder og lægge dem ind på hjemmesiden. Det samme gør sig gældende for de sidste rejsebreve. Så snart vi kommer hjem og får lidt tid til overs, vil de sidste rejsebreve blive lagt ind, og billederne fra forårets tur vil ligeledes blive lagt ind. Vi har samme problem med opdatering af havneinformationerne. Beklager; men vi kan ikke rigtigt gøre andet.

skrevet af Martin Leo Hansen

Sommerhavnen 2012
Vi har bestilt plads hos Basimakopouloi Shipyard, der ligger i Kilada på det sydøstlige Peloponnes. Vi skal på land fredag d. 29. juni og har bestilt fly fra Athen til København tirsdag d. 3. juli. Vi er i Danmark indtil sidst i august. Vi har bestilt fly fra København til Athen torsdag d. 30. august og forventer at komme i vandet igen en af de første dage i september. Efterårsturen går via de græske øer i Det Ægæriske Hav over til Marmaris i Tyrkiet.



skrevet af Martin Leo Hansen

Planer for 2012
Så er de overordnede planer for 2012 ved at være på plads. Vi flyver til Athen d. 20. april. Efter forårsklargøring af båden, der står på land hos Cleopatra Marina i Preveza, går turen til Korfu, hvor vi får besøg af vore sønner med familie. Fra Korfu sejler vi til Lefkas og rundt mellem de Ioniske Øer, inden turen går gennem Korinthkanalen. Vi har planer om at finde en plads tæt på Athen til båden i juli og august, hvor vi tager hjem. Der er for varmt i Grækenland i juli og august, til at vi synes, det er rart, og så er der rigtig mange charterbåde på det tidspunkt. Efterårsturen starter omkring 1. september og går via Kykladerne over til Dodekaneserne og Rhodos for at slutte omkring 1. november i Marmaris, hvor vi tager båden på land for vinteren. På ’gensyn’ den 20. april.

skrevet af Martin Leo Hansen

Vælg fra hvilket år du vil læse nyheder: 2022  2021  2019  2018  2017  2016  2015  2014  2013  »2012«  2011  2010  2009  2008  2007