Gæstebog



Her kan du se de tidligere indlæg:

God tur hjemad!
Så er endnu en sæson på jeres lange rejse ved at være slut. Alle klargøringsopgaver på plads (i det mindste næsten) og vi siger tak for de oplevelser, vi har haft sammen med jer og Ulla og jeg ser frem til nye i det kommende år.

af Sv. Erik

Hilsen fra FORTUNA
Hej Inge Lise og Martin
Jeg sidder lige og fortæller Annette om de søde mennesker jeg har mødt i Marmaris, og så tog vi et kig på jeres flotte "hjemmeside".

Tak for dejlig mad og hyggelige stunder. Giv - meget gerne - lyd hvis I er i området, så finder vi ud af noget.

God tur hjem
Mange hilsener / Peter

PS: Noget tyder på at der nu er tre danske både til EMYREN, - det kunne blive hyggeligt med jer også ;-))

af Annette og Peter

Det er længe siden
Jeg sidst fik skrevet en lille hilsen til Jer her i gæstebogen. Vi kan også se, at I har mere afvekslende vejr nu. Men ærlig talt - det er I da vant til her hjemme fra.
Freya er kommet på land i fredags, og nu har vi dårligt vejr, så jeg gider ikke at gøre vinterklar lige nu. Der skal nok komme et par gode dage inden det bliver rigtig koldt.
I dag har de lover storm her i området, men det har vi ikke set noget til - endnu da. 7-9-13.
Fortsat god tur. Vi glæder os til I kommer hjem igen.
KH

af John Ljungberg

Hilsen fra Samsø
Hej Inge Lise og Martin
Lige en lille hilsen her fra det høje nord. Jeg -Ole- har lige læst jeres logbog for efteråret. Det bliver jo en noget kortere tur tidsmæssigt end I plejer. Det lyder til at I har temmelig blandet vejr men at I alligevel får set og oplevet en del. Her nyder vi, det for DK milde efterårsvejr, og har haft besøg ar Rasmus, Majbritt med Natasja og Sofia i den forløbne weekend. Vi har ikke fået sejlet ret meget her i sommer, men det kan I høre om en gang når I kommer hjem. Hav fortsat en god tur. Knus Inger Lise og Ole

af Ole

Kære Venner.
Ja vi følger jer stadig på jeres rejse. Håber I har det godt her er alt vel. Mange hilsner. Mie og Karl Peder Graversen

af Karl Peder Graversen

Hilsen fra Nærum
Kære sejlervenner
I er sikkert nu kommet ned til jeres flydende hjem ? Herhjemme i Nærum er jeg ved at vænne mig til livet som "sejler-enke" , Torben er stadig på havet - nærmere sagt - nu lige kommet gennem Kielerkanalen, og har været væk næsten en måned ! De har haft en ok tur fra Azoerne, og alt er gået godt.
Jeg vender "hundene" nu for en sikkerheds skyld !!
Rigtig god tur fremover til jer - vi taŕ til Vesterhavet snart, men vi ses, når I er hjemme igen - glæder mig. KH Anne Mette

af Anne Mette S/Y Espresso

Tak for sidst.
Til gæstebogen her et lille pluk,
af mine tanker om en ø så smuk.
Det er Lesbos, dette handler om,
- jeg til øen med min søster kom.

Snart kom vi ombord på Nausikaa,
hvor vi bare skulle slappe a'.
Skipper M en Mythos hurtigt fandt,
og Skipper K's salat som dug forsvandt.

Vi blev vugget blidt i søvn ved nat,
men senere vi vågned' brat,
for ankerkæden skulle holdes stram,
det er godt, når Skipper kan sit kram.

Den næste dag en herlig sejltur bød,
og solen og den salte vind vi nød.
Tankerne fik fri, og alle var vi lige
gode til at tale, nyde og at tie.

En ouzo og i ly for regn er lykken,
med salig duft fra skipperindens "køkken".
Naturen gjorde ganske som den ville,
mens på Nausikaa vi havde gilde.

Med tak for dagene der der kom og gik,
og alle stunderne vi sammen fik,
jeg glæder mig til næste gang vi har
et kilo vin og så en Mythos klar.

Kærlig hilsen fra Esther

af Esther Lykke Skaarup

Tak for sidst:)
Kære Inge Lise og Martin. Endnu engang stor tak for sidst. Jeg har lige læst rejsebrevet, hvor også vores besøg er nævnt -- og har blot et par enkelte tilføjelser.... Det var rigtig dejligt at besøge jer, - for mig var det specielt godt at køre rundt i hårnålesvingene med hvinende bremser i en Brian-bil!! Tak til Martin for god kørsel!! Oliven fik jeg også smag på, - det troede jeg ikke var muligt, men sådan er der så meget. At jeg kunne lide ouzo, ja, det vidste jeg godt! Fortsat god vind og god tur - og selv om det våde element ind i mellem viste sig fra sin dårlige side, ja, så vil jeg ikke udelukke, jeg kommer igen som gast - hvis jeg blir inviteret!
En kærlig hilsen til jer begge fra Bodil.

af Bodil Lykke Mose

Hilsen fra vestjylland.
Hej igen. Det er dejligt at følge jer på jeres rejse. Vil lige sende en lille hilsen til jer. Der skal også lyde en hilsen til Bodil og Ester som jeg kan se er med på turen lige nu.

af Karl Peder Graversen

Tak for en herlig uge!
Vel hjemme igen efter en fantastisk uge. Kombinationen af en blandet charter/sejltur var denne gang rigtig fin, og vi vil gerne takke for endnu en herlig uge sammen med jer. Pas nu på at vi ikke også dukker næste år igen......

af Ulla & Sv. Erik

Der er ialt 285 indlæg: 1-10  11-20  21-30  »31-40«  41-50  51-60  61-70  71-80  81-90  91-100  101-110  111-120  121-130  131-140  141-150  151-160  161-170  171-180  181-190  191-200  201-210  211-220  221-230  231-240  241-250  251-260  261-270  271-280  281-285